Polio

Agathe fra Norge på 64 blev som 1 ½ år gammel diagnosticeret med Polio. Hun kom sig og blev genoptrænet og levede et normalt liv, indtil hun i 1992 var hos en fysioterapeut, hvor hun pådrog sig en nakkeskade (whiplash). Dernæst blev hun i 1996 diagnosticeret med fibromyalgi.

Så opgav lægevidenskaben og erklærede hende handicappet af nakkeskaden. I 2000 begyndte Agathe at falde om – på gaden og hjemme – hvorefter hun begyndte i genoptræning i en poliogruppe. Desværre blev hendes tilstand bare værre og værre, indtil hun ved et lægebesøg for to år siden fik beskeden, at nu skulle hun have en rullestol. Det nægtede hun pure, men efteråret samme år nåede hun et punkt, hvor hun ikke kunne gå længere. 25 meter var i hendes verden alt for langt at gå, så hun fik sin rullestol, hun fik trappeelevator installeret i huset og var så dårlig, at hun ikke kunne rejse sig fra en almindelig stol ved hjælp af benene – det var udelukkende armene hun anvendte, når hun skulle rejse sig op. Når hun vaskede gulv foregik det på alle fire – og så måtte hun kravle over til en stol for at hive sig op igen.

Strygning blev også næsten uoverkommeligt – hun kunne stryge 2-3 stykker tøj – så måtte hun hvile sig, før hun atter kunne fortsætte. Så hun flyttede strygebrættet til soveværelset for at kunne hvile sig i løbet af strygningen. Hun kunne heller ikke sidde og spise et helt måltid uden at måtte ind og ligge flere gange. For at føje spot til skade led hun også af voldsomme migræner. Hun kunne ligge i dagevis med gardinerne trukket for.

Så fortalte hendes svigerinde hende om Boel Akupunktur og hun ringede straks.

”Migrænen kan vi gøre noget ved, smerterne kan vi gøre noget ved – men din polio vil vi ikke love dig, at vi kan gøre noget ved! Hvis du får bedring med det, må du tage det som en bonus”, sagde John Boel. Så rejste hun ned til Danmark og fik de første fire behandlinger.

Om aftenen på det lokale hotel sad hun i en stol og skulle så på badeværelset. Hun rejste sig op, vendte sig og kiggede på stolen. Så spurgte hun sin mand ”Hvad søren var det, der skete?”. Hun kunne næsten ikke tro det. Så hun satte sig ned og rejste sig igen, hvorefter hun lagde sig på knæ på gulvet – som når hun plejede at vaske gulv – og rejste sig så igen. Alt dette uden brug af nogen hjælpemidler. Og det var ikke engang svært. Hendes førlighed svarede nu igen til hendes alder – og migrænerne var helt væk siden behandlingerne startede. Hun lider lidt af hovedpine af og til – men hun siger, at det største mirakel er polioen. Hendes ryg er stadig lidt skæv – så hun er ikke smertefri i ryg og nakke, men hendes hverdag er helt anderledes.

Nu behøver hun ikke længere tage pauser hver halve time. Tidligere fik hun hjælp til rengøring og tøjvask – nu klarer hun det hele selv. Hun kan endda selv pudse vinduer. Og hun er gået fra meget stærk smertestillende medicin til håndkøbsmedicin mod smerter.

”Miraklet er polioen. Det har intet med troen eller tanken at gøre, for jeg forventede ingen forbedring af polioen. Det havde John jo sagt jeg ikke skulle regne med! Men nu er min førlighed tilbage. Tidligere kunne jeg bruge 2-3 timer på bare at komme ud af sengen – nu står jeg bare op. Den panikangst jeg også led af, som gav mig problemer med vejrtrækningen – et resultat af polioen – er også helt væk. Jeg har fået et helt nyt liv”, siger Agathe.